Ny version af UC Viden – vigtige ting du som bruger skal vide

30okt - by UC Viden - 0 - In
Email this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Facebook
Print Friendly, PDF & Email

Ny version af UC Viden – vigtige ting du som bruger skal vide
21. november 2017

 

UC Viden er netop kommet i en ny version. Det betyder en række ændringer, som du skal være opmærksom på, når du inddaterer dine forsknings- og udviklingsaktiviteter:

 

Ny projektmodel er implementeret

– Skal du tilføje finansiering til et projekt, skal du gøre det ved at tilføje det under Bevilling. Husk herefter at oprette en Relation fra projektet til bevillingen. Et evt. projektnummer fra økonomisystemet skal oprettes under under Projekt-ID i Bevillingen og i Projektet.

– Du kan fortsætte med at oprette projekter under Projekter som du altid har gjort. Husk at berige visningen af det på portalen med Relationer til de publikationer, aktiviteter eller andet, der udspringer af projektet.

 

Ny publikationsmodel – nye typer:

– Der er kommet nye publikationstyper, fx kan du nu inddatere kliniske retningslinjer, reviews, ledere, kommentarer og working papers.

– Du kan vælge, om der er tale om forskning, formidling eller undervisning. En uddannelsespublikation (undervisning) er først og fremmest beregnet til brug i undervisningssituationer. Allerede inddaterede lærebøger og bidrag til lærebøger er flyttet hertil.

– Ikke-skriftlig produktion skal nu oprettes i publikationsmodellen som en form for forsknings-output.

 

Konsulentydelser og Undervisningsforløb er flyttet

– Alle inddateringer under Konsulentydelser og Undervisningsforløb er flyttet til de tilsvarende typer under Aktiviteter.

 

Forenkling af din profilinformation

– I din personlige profil er alt indhold, der tidligere var inddateret under ‘Kompetencer’ nu flyttet til Profilinformation.

– Tjek også din profil på den nye UC Viden portal. Tilføj fx titel under “Tilføj titel”, tilføj et godt portrætfoto, et ORCID, emneord, uddannelse og tidligere ansættelser. Læse mere om, hvordan du redigere din profil her.

 

Ikke-skriftlig produktion udfases

– Du kan ikke længere oprette nyt indhold under “Ikke-skriftlig produktion”. Denne indholdstype forsvinder fra din side i februar måned. Alle inddateringer flyttes gradvist hen over de kommende måneder til publikationsmodellen.

-Har du lavet en app, en udstilling eller en film, skal du nu oprette det under ‘Publikationer’ som en form for forsknings-output

Baggrunden for ændringerne er, at de modeller skal gøre det mere overskueligt for dig at inddatere dine forsknings- og udviklingsaktiviteter og mere præcist ramme bredden i de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er i professionshøjskolerne. Desuden kan du mere præcist overføre dine inddateringer fra universiteterne til professionshøjskolerne eller omvendt, hvis du har behov for det.