Publikationer

21jun - by UC Viden - 0 - In
Email this to someoneTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on Facebook
Print Friendly, PDF & Email

 

Fordele ved at inddatere dine publikationer i UC Viden

Der er flere gode grunde til at inddatere dine publikationer i UC Viden. Fra din publikationsliste på UC Viden, vil interesserede hurtigt kunne danne sig et overblik over dit fagområde og din ekspertise. Publikationslisten udgør sammen med dit CV din faglige profil udadtil, hvorfor det vigtigt at holde den opdateret. Endvidere indgår dit forsknings- og udviklingsarbejde i professionshøjskolernes videnregnskab. Du kan se det seneste videnregnskab for professionshøjskolerne i magasinet PROFVIDEN (side 37).

Hvorfor dele din publikation i UC Viden portalen?

Det er en god idé at dele din publikation på UC Viden portalen. Det giver dig flere læsere, hvilket du løbende kan følge med i ved at gå ind på publikationen på UC Viden. Her vil du kunne se en downloadstatistik for din publikation (hvis den er uploadet). Det er nemt og hurtigt at inkludere din artikel i pensumlister til studerende, og det er fra UC Viden nemt at dele din artikel med samarbejdspartnere og andre forskere.

UC Viden er et såkaldt institutionelt repositorium (eng. Institutional repository). Det betyder, at UC Viden er et ikke-kommercielt online arkiv for professionshøjskolernes forskningsaktiviteter. De danske professionshøjskoler har tilsluttet sig den nationale strategi for Open Access (Hensigtserklæring  vedr. Open Access). Læs mere om Open Access på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Om Open Access.

 

Det er I UC Viden muligt at importere publikationer fra store tidsskriftdatabaser – herunder Bibliotek.dk, PubMed, Mendeley, CrossRef og WorldCat, hvilket kan spare dig tid i forhold til manuel inddatering.

Se vejledning til import fra online kilder her

 

Har du tidligere været ansat på et universitet eller en anden professionshøjskole, kan du med hjælp fra en bibliotekar importere dine publikationer til UC Viden.

Se vejledning til import fra professionshøjskole eller universitet

 

For manuel inddatering af publikationer klik på nedenstående link.

Manuel inddatering af publikationer i UC Viden